Førstegangskøber

Det at købe sin egen bolig for første gang, er en stor investering og for mange deres livs største. Det er en af de største økonomiske beslutninger i dit liv og det kan, på mange måder påvirke din privatøkonomi. Der er mange udgifter, når man skal købe sin egen bolig, men der kan også være mange penge at spare.

Nedstående er der nogle gode råd til dig der er førstegangskøber. Disse råd kan hjælpe dig sikkert, trygt og billigt igennem din første bolighandel.

billede af førstegangskøber

Undersøg hvad du har råd til at købe

Inden du går på boligjagt for at finde din drømmebolig, er det en fordel, at undersøge hvad du har råd til at købe. Pr. 1 november 2015 blev det lovliggjort, at du som køber skal have minimum 5 procent af boligens pris til udbetaling. Det vil sige, at det beløb du har mulighed for at lægge i udbetaling er med til at afgøre, hvor mange penge du kan låne til din kommende bolig. De fleste førstegangskøbere søger rådgivning i deres nuværende bank, og får der at vide hvor meget de kan låne, samt hvad banken anbefaler.

Bankens rådgivere vurderer, hvad de vil anbefale, I køber bolig for. Det gør de bl.a. ved at sikre, at I har et forsvarligt rådighedsbeløb tilbage, når alle udgifter til boligen er betalt. Det er vigtigt at du især undersøger dit og eventuelt families rådighedsbeløb. Der kan nemlig være stor forskel på, hvad banken mener er et forsvarligt rådighedsbeløb til jer, og hvad du og din familie mener er det rigtige. Der skal jo selvfølgelig stadig være plads til fornøjelser i dit rådighedsbeløb, når du er blevet ejer af en bolig.

Realkreditlån og banklån

Som nævnt tidligere skal du som minimum, kunne finansiere 5 procent af din kommende boligs pris. De resterende 95 procent af huset kan du låne i realkreditlån (80 procent) og i et boliglån (15 procent).

Når du optager et realkreditlån er der to basale typer låneformer, som du skal tage stilling til. Det ene er et lån med fast rente, og det andet er en et lån med en variabel rente. Et lån med en fast rente er for mange en sikkerhed, da renteudgiften forbliver den samme. Et realkreditlån med en variabel rente kan give dig den lavest mulige rente, men du skal samtidig også leve med, at din rente kan stige, og at du aldrig kan vide dig helt sikker på, hvad dine renteudgifter er.

Før du optager dit banklån er det også en god idé, at undersøge bankerne rentesatser. Et banklån som skal finansiere 15 procent af din boligs værdi, har som regel en højere rente end f.eks. dit realkreditlån. Til gengæld er det mere enkelt for dig at komme ud af aftalen med dit banklån, da du bare kan indfri, det du skylder. Rentesatserne kan variere fra bank til bank, og det er derfor en god idé, at undersøge andre bankers rentesatser end din nuværende. På den måde sikrer du dig, at du er kunde i den bank, der er billigst for dig.

Søg rådgivning hos en uvildig finansiel rådgiver

En uvildig finansiel rådgiver  kan hjælpe dig, som førstegangskøber, sikkert igennem dit boligkøb. Den uvildige rådgiver kan sikre dig, at du køber en bolig til den pris, der er passende til dig og dit rådighedsbeløb. Du vil også kunne få hjælp til hvilken låneform, der er den bedste for lige netop dig og din økonomi. Endvidere kan en uvildig finansiel rådgiver hjælpe dig med at undersøge rentesatserne i bankerne samt indhente boligtilbud fra flere forskellige banker. På den måde er du sikret den billigste rentesats samt at du bliver kunde i den bank, der kan tilbyde de bedste og billigste bank vilkår for netop dig. En uvildig rådgiver står med andre ord på din side hele vejen igennem dit første boligkøb.

Står du og skal købe egen bolig, og er det første gang, så kan du booke et gratis og uforpligtende møde, hvor en uvildig rådgiver kan hjælpe dig godt fra start. Læs mere om et gratis rådgivningsmøde her.

billede af førstegangskøber2