Hvis du står og skal købe din egen bolig, så vil du med stor sandsynlighed støde mod nogle begreber, som du ikke lige kender betydningen af igennem bolighandlen. Et af de begreber som du med sikkerhed vil støde på er et skøde.
Hvad er et skøde? Et skøde eller skødet, som det også kaldes, er navnet på et dokument, der fortæller offentligheden, at du er den retmæssige ejer af boligen. Da skødet er offentligt, så indeholder det typisk kun de vigtigste faktuelle data omkring handlen, såsom hvem sælger og køber er, hvad der er blevet handlet, ejendommens adresse, hvilken dato overdragelsen finder sted, den offentlige ejendomsvurdering samt det aftalte beløb, og hvordan det bliver finansieret.
Måden hvorpå skødet bliver offentliggjort på, er ved at placere skødet i tingbogen. Tingbogen er en slags ”bog”, hvori rettigheder over ejendom registreres. Tingbogen er i dag digital, og tinglysningen foregår derfor digitalt. Dette betyder, at skødet skal underskrives af køber og sælger via nemID.
Flere forskellige skødetyper
Der findes flere forskellige typer af skøder. Overordnet set er der to forskellige typer af skøder. Disse er betinget skøde og det endelige skøde.
Et betinget skøde er som det indikerer, når skødet er betinget. Når skødet er betinget, så er det udarbejdet og klar, men ikke endelig, da køber og sælger ikke har godkendt skødet endnu. Dette kan ofte opstå i forbindelse med, at sælger f.eks. kræver et bevis på, betalingen for boligen finder sted. Et betinget skøde vil kunne tinglyses, men det må kun være betinget i en vis tidsperiode. Der vil være en tidsfrist sat af en dommer på, hvornår skødet skal være tinglyst endeligt. Det endelige skøde er dermed endeligt, når skødet er tinglyst og både køber og sælger har underskrevet. Det er vigtigt at skødet overholder loven og dermed indeholder de regler, som loven må indebære.
Hvem laver skødet?
Skødet kan principielt set skrives af alle. Det anbefales dog, at du benytter dig af en fagperson, når skødet skal laves og skrives. Som nævnt overstående, så skal skødet overholde nogen særlige lovsmæssige regler, hvilke er vigtige at overholde. Der er særlige regler for, hvad skødet skal og ikke skal indeholde, for at det bliver godkendt. Skødet er et vigtigt dokument for dig som køber netop fordi, at det er dit bevis på, at du rent faktisk ejer boligen. Det er i den forbindelse dermed også vigtigt, at der er styr på det og ved at benytte en fagperson, kan du være tryg og sikker på, at skødet bliver godkendt og dermed et endeligt skøde. En boligadvokat kan hjælpe dig med at lave et skøde. Du kan læse mere om en boligadvokat her.
Forveksling af købsaftale
Skødet bliver ofte forvekslet med en købsaftale. En købsaftale er et dokument, der fungerer som en slags kontrakt mellem køber og sælger. I dette dokument er der modsat skødet en meget deltaljeret og fuld beskrivelse af, hvad der er indgået af aftaler mellem køber og sælger. Herunder vil alle små deltaljer stå beskrevet såsom, hvis køleskab og vaskemaskine følger med i handlen. En købsaftale skal ikke i tingbogen og er dermed ikke offentligt tilgængelig.
Når du køber bolig, kan du med fordel bruge en uvildig økonomisk rådgiver til at forhandle den bedste og billigste boligfinansiering hjem. Du kan læse, hvordan Rikke fik nøglerne til sin drømmebolig, ved hjælp af uvildig rådgivning, efter banken havde sagt nej. Læs Rikkes oplevelse her.