Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function 'wpb_admin_account' not found or invalid function name in /var/www/xn--uafhngigrdgivning-hrbn.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 298
Privatøkonomi - Blive klogere på privatøkonomi og få gode råd

Privatøkonomi

Hvad er privatøkonomi?

Privatøkonomi er din private økonomi. Herunder forstås alt der har at gøre med din økonomi. Endvidere er det også forholdet mellem indtægter og udgifter samt gæld og opsparing. I privatøkonomien arbejder vi med fire forskellige faktorer. Disse er: 1. Indtægter såsom løn, renteindtægter, boligstøtte, børnepenge mv. 2. Udgifter såsom hus, bil, personlig pleje, tøj, mad, fitness, ferie mv. 3. Aktiver såsom værdien af ens hus, bil, pensionsselskaber mv. 4. Passiver såsom lån i hus, bil, forbrugslån og generelt andre gældsposter.

Hvad er en sund privatøkonomi?

Det er en fordel at have en sund privatøkonomi. En sund privatøkonomi er, hvor dine indtægter er større end dine udgifter, men også hvor dine aktiver er større end dine passiver. Med andre ord kan det siges, at det er vigtigt at dit forbrug ikke overstiger din indtægt. Ofte ses der desværre, at mange danskere har eller får en stram privatøkonomi.

Ved en stram privatøkonomi dækker indtægterne kun lige med nød og næppe udgifterne, samt er aktiver og passiver lige store eller måske er passiverne større en aktiverne. Som konsekvens af boligkrisen er mange huslejere blevet teknisk insolvente, hvilket betyder de skylder mere i deres hus end huset er værd. Der er derudover også mange der mister deres job, og dermed får en lavere indkomst til at dække udgifterne med. Her er fornøjelserne som følge skåret væk.

billede af privatøkonomi

Gode råd til at få en sund privatøkonomi

For at undgå at få en stram privatøkonomi hvor alle fornøjelserne er skåret væk, samt risikere at blive teknisk insolvente kan følgende anbefales. Først og fremmest er det vigtigt at du er forberedt på uforudsete ændringer som f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller måske familieforøgelse. Det er vigtigt, at du får styr på dine prioriteter og vurderer hvad der vigtigt for dig i din hverdag. Derefter er det en fordel at lægge et budget. På den måde har du et overblik over, hvad dine indtægter og udgifter er. Herunder kan du lave poster til f.eks. opsparing til uforudsete regninger. I den forbindelse kan der også nævnes, at ved at lave en post til uforudsete regninger undgår du at tage de hurtige forbrugslån. Derudover kan det anbefales, at undersøge markedet og spare på dine udgifter. Her kan markedet for tv, internet og forsikringer f.eks. undersøges.

Til sidst kan der nævnes banken. Det kan nemlig godt svare sig, at undersøge bankerne for at se om netop din bank, er den bank, der bedst kan betale sig for dig at være kunde i.

Få hjælp af en uvildig rådgiver

Hvis du synes, det virker uoverskueligt og svært at få en sund privatøkonomi så fortvivl ikke – der er hjælp at hente. Du kan få hjælp af en uvildig rådgiver. En uvildig rådgiver kan hjælpe dig med, at lægge et ansvarligt og fornuftigt budget, samt sikre dig at du er kunde i den bank, der passer bedst til lige netop dine behov og økonomi. På den måde kan en uvildig rådgiver være med til at skabe rammerne for, at du får en sund privatøkonomi.